Privatlivspolitik
Kort fortalt: siden bruger ingen cookies til sporing, og vi gemmer ingen oplysninger om dig, medmindre du selv skriver til os.
Hvem står bag
planplex.dk drives af PLan Plex, et kursusteam i Det Danske Spejderkorps. Du kan kontakte os på plex@plan.dds.dk.
Besøgsstatistik uden cookies
Vi måler, hvor mange der besøger siden, og hvilke sider og links der bliver brugt. Til det bruger vi Independent Analytics, som kører på sidens egen server og ikke sætter cookies. Oplysningerne deles ikke med andre og bruges kun til at gøre siden bedre.
Når du skriver til os
Skriver du til os på mail, bruger vi kun oplysningerne til at svare dig.
Billeder
Billederne på siden er fra PLan Plex' egne kurser. Er du på et billede, du gerne vil have fjernet, så skriv til os.
Links til andre sider
Siden linker til dds.dk, Facebook, Instagram og vores billedgalleri. Når du følger et link, gælder den pågældende sides egne regler for privatliv.
